Sådan begyndte biavlen i familien. |
| Min broer Hauke var den første af os søskende til at blive biavler. Han er også den ældste og har en god hukommelse. Han skriver en del om hvad der er sket i familien, bl.a dette afsnit om biavl. |
| Hauke Ritterbusch: I dag skal vi høre lidt om, hvorfor der i dag er 3-4 biavlere i familien. |
|
Det startede i Machtelfing, hvor mor lærte en lokal biavler at kende. 'Der Heuser'...Han drev biavl fra en stationær bi-hytte lidt uden for landsbyen. Jeg kan huske, at jeg har været med mor derude mindst 1 gang, hvor jeg blev parkeret lidt på afstand. Hyttens sider var fulde af sprækker, som bierne myldrede ind og ud ad. Hytten havde en gang i midten, hvorfra 'Der Heuser' kunne passe bierne. Da vi kom til Danmark, gik mor ret hurtigt i gang med at starte biavl op i det der her kaldes trug stader, hvor der kun kan være 1 familie i hvert 'hus'. Det blev hurtigt til flere stader, som stod syd for hønsehuset/kalkunhuset/svinestalden...der blev prøvet lidt forskelligt i det hus. Helmer og jeg er ofte blevet sendt til Demstrup, hvor mor samarbejdede med Bernhard, som var lillebil vognmand, TATOL købmand og biavler. Det var især, når mor skulle af med overskudssværme. Mor hyrede nogle gange lastbil, således at bierne kunne komme på lyng om eftersommeren. |
 |
 |
| Fotos viser at de første trugstader stod mellem træerne foran gavlen til stalden mod vest. Da stykket blev rydet for træer først i 1955 kom staderne til at stå ved gavlen.På fotoet ses et stade tydelig foran i rækken og et par mere skrot bagved. | Min mor tog et brevkursus i biavl lige efter at hun fik sine første bier. |
|
I starten af 1960, flyttede bierne med til Terndrup. Da jeg i 1967 købte 'Møllen', stod der et par enkelte familier her i det vestlige læhegn, som mor lovede at passe, hvis jeg købte stedet. Og sådan blev det. De blev senere flyttet til Terndrup. Da mor i 1971 ville skilles, passede det med, at jeg kunne hjælpe hende med nyt hjem her i Veddum, da vi for en kort bemærkning flyttede til Horsens. Bierne flyttede med mor hertil, og blev placeret i Jettes fine køkkenhave..som var helt groet efter, da vi flyttede tilbage i 1972. Og bierne stod midt i al ukrudtet...Mor ville ikke have dem med...ville hente dem senere, når hun fik et mere varigt sted at bo. Det sted blev så Kastbjerg. Hun lovede at sørge for fodring m.v., men det fik hun ikke gjort, og jeg havde ikke intentioner om at skulle være biavler. Så de gik for lud og koldt vand. Mor ender på en nedlagt gård i Kastbjerg. Foråret 1973 oprinder. Bierne står stadig i Jettes køkkenhave. Det var en 5-6 kasser. Jeg kommer under pres..Rykker mor, men hun mener, at hun nok skal kunne lære mig at passe de par bifamilier. OK, vi flytter dem ned i det læhegn mod syd, som vi plantede i 1968. Da mor kommer og skal oplære mig i biavl, er der kun liv i 2 familier. Resten er sultet ihjel i løbet af vinteren. Jeg får alle hendes sager og starter som biavler. De 2 familier overlever og klarer sig. Vi får 10 kg honning det første år. Jeg indvintrer disse 2, som klarer den til året efter og bliver til flere via deling og naturlig sværmning. Jeg fanger den første sværm, en dag vi kommer hjem fra et besøg i Søtrup (Der bor og renoverer Helmer på en gl. ejendom). Så går det slag i slag. Der bliver flere og flere bier og mere og mere honning. Et år med godt vejr og masser af sommerraps ender vi med ca. 1 ton....Antallet af familier i trug stader er oppe på omkring 50. På et tidspunkt flytter mor til Brathøjgård (Lothar og Marius køber og mor bor til leje). Hun har fået forbindelse med en gammel gartner i nærheden af Gården i Kastbjerg. Hvor hun også hjælper til..bla. a. med hans bier. Kort efter at hun er flyttet, bliver gartneren syg, og mor køber hans bier. Hun tror godt, at hun kan magte det. Selve flytning bliver et mareridt, idet staderne er ringe og ikke kan tættes ordentlig. Mor bliver stukket rigtig mange gange. Da vi har fået dem læsset af på Brathøjgård bliver hun dårlig. Vi ringer til lægen, som kommer og beordrer mor anbragt nøgen i en balje med koldt vand-hanevand. Det hjælper straks og hun klarer den..... Kort efter kommer hun i tanke om, at hun alligevel ikke magter at passe de 5-6 stader, der er tale om. De står også et galt sted. Jeg bliver overtalt til at være hendes 'bimester'. Bierne flyttes helt op til skellet mod syd. Her driver jeg så 'udebiavl' nogle få år. Jeg har bier en 3-4 forskellige steder i nabolaget. Mors bier, bliver uden videre mine bier..... Jeg har mange bier = meget arbejde i sæsonen. På et tidspunkt går jeg over til opstablingsstader. De gamle trugstader sælges. Der er tale om ca. 60. Salget financierer pø om pø omstillingen til opstabling. Og sådan kører det stadig her. På et tidspunkt kommer Marius i gang med også at have bier på Brathøjgård og et par andre steder i nabolaget. ja, han bliver faktisk større biavler end mig. Jeg har reduceret noget...da jeg begynder at arbejde hos ECCO i Bredebro 1987. Marius flytter bierne med til Stae...da han flytter. Så melder Charlotte sig på banen og vi to etablerede... hjælper hende igang med etablerede familier og sværme. Lige pludselig er Orla også i gang via en lille 'biforretning' med opkøb og salg af bier og materiel. Orla stopper...., men er kort efter i gang igen.... Seneste skud på stammen er Helmer, som bliver biavler (lidt presset), fordi Charlotte får travlt med arbejde og familie. Ja, sådan gik det i store træk til. Hauke Ritterbusch |
 |
 |
| Mine ældre søskende Helmer, Hauke og Barbara sammen med mor i 1952. Lige bag det ses et trugstade. Jeg blev født i januar det år men er ikke med på fotoet. | På fotoet lille Orla holdt af Hauke, en kusine og Barbara i baljen, min fætter Johnny og mig. I bagrunden ses 4 trugstader. Fotoet er fra august 1954, Orla blev født i januar 1953. |
 |
 |
| Foto fra maj 1954, bagerst Huuke med Orla på armen, i forgrunden Barbara og lidt ude til venstre mig. Jeg ser ud til ikke at være helt tifreds. I bagrunden 3 trugstader. Min far prøvede flere ting i på landbruget her kalkuner. | Mig, Barbara og Orla foran husmandsstedet i 1955. Bierne er nu flytte hen til gavlen af huset. Alle træer og buske foran som kunne ses på de forgående fotos er væk. Det ligner en brændestabel nede foran gården. |
 |
 |
| Mine stor brødre Hauke og Helmer fotograferet foran bistaderne i 1955. | Et vinter foto fra 1955 (sidst på året) hvor de tre små leger foran staderne. |
 |
 |
| Endnu etvinter foto fra 1955 (sidst på året) med min mor fora staderne og børn foran staderne. | Familiefoto foran bigården, Barbara, Hauke, Helmer med Dixi, Orla og mig. Foto fra 1956. |
 |
 |
| Orla og mig ballancerer på vognstangen ved bigården. Foto fra 1957. | Hauke foran bistaderne. Min mor havde dog en del stader. Foto fra 1957. |
 |
 |
| Orla, Barbara og mig. Foto fra 1958. | Orla, vor nye lillesøster Erika og mig. Bagved bistaderne og nogle kaninburer. Foto fra 1958. |
 |
 |
| Endnu et billede hvor der er kommet et stade med. Bagerst Orla, far og Hauke. Forrest mig Erika og Barbara. Foto fra 1958. | Luftfoto af gården fra 1959. |
 |
 |
| Orla, Lothar ny lille broer og Erika. I bagrunden ses bistader, nu var staderne malet, så hvert anden brædt havde en anden farve, for ar undgå fejlflyvning. Fotoet er fra 1959. | Foto fra påske 1961. Vi flyttede fra gården i August 1961. Mine 2 ældste brødre er ikke med de stak til søs som 15 årige. |
| Som det ses af fotoene ovenover var der biavl i hele min barndom. Det var først da vi kom til Terndrup i 1961 jeg fik lidt at gøre med biavlen. Da jeg startede hjemmesiden i 2005 skrev jeg et afsnit der hedder Profil, hvor jeg skrev lidt om hvordan det begyndte for mig. Nu vil jeg skrive det lidt mere grundigt. Da vi flyttede fra Vium Østermark i august 1961 havde min mor 4 trugstader, de skulle flyttes med. Min far havde lavet en handel med Låsby Svendsen, vi fik gården Petersminde sydvest for Terndrup og han fik vores gård ved Vium. Der var også penge med i handlen, vi børn måtte afgive vores opsparing i forbindelse med handlen. Låsby Svendsen skulle stille køretøjer til flytningen. En lastvogn til transport af dyr og et lastvognstog til flyttekasser mm. Bag på anhængeren af lastvognstoget blev de fire trugstader placeret og gjort fast. Jeg fik lov til at køre med i lastvognstoget. Resten af familien blev kørt af lillebil vognmanden Bernhard som havde hentet mange sværme hos os. Chaufføren jeg kørte med var flere gange undervejs ude og kigge til læsset, især bistaderne som ikke var lukket ordentlig, det lidt af en bisværm bag efter anhængeren. Vi nåede frem, bierne havde klaret transporten og blev placeret ved det sydøstlige hjørne af stuehuset i læ af nogle syrentræer. Først blev det mit job at at være motor på vores honningslynge, det var en model hvor der gik et snortræk fra et stort hjul ned over to små vendehjul til et hjul på akslen i bunden af slyngen. Snoren skulle jævnlig fugtes så den trak sig sammen, for at undgå at der var for meget slub i snoren. Så vidt jeg husker var det en 4 solds slynge med et galvaniseret kar. På et tidspunkt kom jeg også med når der skulle kigges til bierne, det var nok mest når der skulle hentes honningtavler, jeg husker mest at vi rodede rundt oppe i halvmagasinerne hvor der var honning. Det var mest røgpusteren jeg skulle passe. Der var kun 2 halvmagasiner på hver familie. |
 |
 |
| En honningslynge ca samme model som vi havde i min barndom. | Min mor stadekniv som jeg stadeg hai brug nu til at skrabe voksklumper rene. En tavlespore magen til den mor brugte. |
| Vi høstede ikke ret meget mere honning en det vi selv kunne brug. Jeg husker at vi brugte blikdåser en overgang til opbevaring af honning. Senere brugte vi en papdåse lavet af noget impreneret pap så den var tæt Bierne blev fodret med sukkervand til vinteren. |
 |
 |
| Foderapperater som dem min mor brugte set ovebfra. | Set fra bunden, den ene er en Lav normal. |
| Når jeg fik lov til at være med til at gå i staderne var det næsten altid sammen med min far. En dag jeg hjalp til med at hente honning fra et bistade, så jeg en stor lang bi der havde en anden farve end De andre bier løbe hen over bærelisterne på tavlerne i underrummet. Jeg nævnte det for min far, som sagde at det muligvis havde været dronningen. I dag er jeg ikke i tvivl det var dronningen. Det får mig også til at huske at det var meget lidt vi rodede med tavlerne i underrummet. Jeg var nok dengang mellem 10 og 12 år gammel. Det var nok mest min mor der rodede der. | ||
 |
 |
| Blikdåser beregnet til honning. Den lille i forgrunden stammer fra min mor. | En skrællekniv magen til den min mor brugte. |
 |
 |
| Min mors bibog. | Min bror Hauke overtog den da ha afløste hende, siden fik jeg bogen. |